Medietanken er et topmoderne og lækkert kultur- & konferencested ved TV MIDTVEST i Holstebro. 

Vi kan tilbyde en multimediesal / auditorium med 96 siddepladser, der egner sig rigtig godt til foredrag, konferencer, kurser, intime shows, koncerter og specielt også til filmvisning, da den rummer top professionelt udstyr til film, video og præsentationer. Lærredet er 8 x 4,5 m,  lyd i THX-standard, taleanlæg og teleslynge.

Vinduesafskærmning kan rulles op, så salen bliver et auditorium med dagslys.  Til Medietanken er der en tilhørende lys og luftig foyer på 250 m2 med en smuk udsigt over Vandkraftsøen, beliggende ved TV MIDTVEST i Holstebro. Foyeren er indrettet med salgs-/bardisk, caféborde og buffetbord.  Indretningen er fleksibel og med mulighed for borde og stole til konference og fx spisning. Taleanlæg og teleslynge i foyer.

Se præsentation af salen - klik på videoen herunder!

Lej Medietanken 
Du kan leje Medietanken til møder, kurser, konferencer, oplæg og lign. som virksomhed eller organisation.

Besøg TV MIDTVEST
Medietanken er omdrejningspunkt, når TV MIDTVEST får gæster indenfor til en besøgsoplevelse. Med en TV MIDTVEST-ansat som vært, bliver der vist klip på det store lærred, du hører om tv-stationens historie og dagligdag - og du får selvfølgelig en rundvisning på stationen.

Find Medietanken
Medietanken ligger i forbindelse med den regionale tv-station i Midt- og Vestjylland, TV MIDTVEST ved Ringvejen i Holstebro. Adressen er Søvej 2, 7500 Holstebro.

Der er gratis parkeringspladser uden tidsbegrænsning for alle vore besøgende gæster.