Hvad er Medietanken?

Medietanken er et topmoderne kultur- & konferencested

Medietanken indeholder bl.a. en multimediesal / auditorium med 96 siddepladser, hvor der er mulighed for at indsætte en ekstra stolerække bagerst i salen, der egner sig rigtig godt til foredrag, konferencer, kurser, intime koncerter, stand-up shows, teater og specielt også til filmvisning, da den rummer top professionelt udstyr til film, video og præsentationer. Lærredet er 8 x 4,5 m,  lyd i THX-standard, taleanlæg og teleslynge.

Vinduesafskærmning kan rulles op, så salen bliver et auditorium med dagslys.  Til Medietanken er der en tilhørende lys og luftig foyer på 250 m2 med en smuk udsigt over Vandkraftsøen, beliggende ved TV MIDTVEST i Holstebro. Foyeren er indrettet med salgs-/bardisk, caféborde og buffetbord.  Indretningen er fleksibel og med mulighed for borde og stole til konference og fx spisning. Taleanlæg og teleslynge i foyer.